GENBRUGSEN Ørsted

Butikken har åben mandag - fredag kl. 10 - 17 og lørdag fra 10-12 på Rougsøvej 122, 8950 Ørsted.

Vi sælger  både møbler, tøj, legetøj, nips, alle mulige køkkenting og mange andre spændende ting.

Har du noget du vil forære kan det leveres på adressen. Er det større gode ting afhenter vi også - du kan ringe til Genbrugsen i åbningstiden på tlf. 86 48 88 99.

Genbrugsbutikken i Ørsted drives af Rougsø-Sønderhald Y's Men's Club og KFUM og KFUK i Ørsted. Genbrugsen er en selvejende institution,som i det daglige ledes af en bestyrelse på 6 personer. Rougsø-Sønderhald Y's Men's Club har 3 medlemmer og KFUM og KFUK i Ørsted har 3 medlemmer af bestyrelsen.

Til daglig passes butikken af 2 hold personale og lørdagsvagterne bemandes af medlemmer fra de 2 foreninger, som også holder oprydningsaftener 4 gange om året. 2 gange om året afholdes temauge, hvor hele ugens omsætning går til et aftalt projekt. I ugens løb er der en temaaften, hvor vi mødes og spiser og hører et foredrag om projektet og også overskuddet fra denne aften går til projektet.

Tirsdag den 28. januar 2025 kl. 18.00 var der temaaften til fordel for den Blå Paraply i Randers        se info fra aftenen

Tirsdag den 18. marts 2025 var der generalforsamling i Genbrugsen - se referat  se formandsberetning  årsregnskab 2024

Tirsdag den 21. oktober 2025 var der temaaften i Genbrugsen til fordel for Danmission.

- næste temaaften er tirsdag den 27. januar 2026 kl. 18.00, hvor Blå Kors fortæller om hjælp til børn og unge fra udsatte familier. Blå kors får hele ugens omsætning.

- næste generalforsamling er tirsdag den 17. marts 2026.